10 gode råd mod dårlig ånde

Guide til dig som har eller vil undgå dårlig ånde.

Skrevet d.
Tilbage Næste

Gode råd

Dårlig ånde, halitosis eller foetor ex ore, kært barn har mange navne, men uanset hvad tilstanden bliver kaldt, kender vi den alle sammen godt. Der er ikke tale om en almindelig ubehagelig morgenånde, som kan klares med en almindelig tandbørstning. Nej, det er en forfærdelig stank fra munden, som gør folk omkring den lidende virkelig utilpasse.

I det følgende kommer 10 gode råd mod dårlig ånde:

 

1. Tandbørste og tandtråd

I din mund findes utallige bakterier. Både de bakterier som er nødvendige for en sund mundflora men også dem, som du konstant skal sørge for at holde nede med god mundhygiejne. Forskningen har studeret og identificeret under halvdelen af bakterier i din mund, hvorfor det er svært præcist at vide, hvordan vi kan bekæmpe den lugt, bakterierne udskiller, når mad skal fordøjes.

Heldigvis er der en række tiltag, du kan gøre for at bekæmpe den dårlige ånde, der skyldes bakterier. Det vigtigste er altid at holde din mund ren ved at børste tænder to gange dagligt og bruge tandtråd mindst én gang om dagen. Du fjerner madrester i tænder og tandkød, så bakterier ikke formerer og spreder sig og skaber konstant dårlig ånde.

 

2. Rens din tunge

Ifølge nyere forskning opholder sig på tungen bakterier som både bekæmper- og er skyld i dårlig ånde. Den mest dominerende bakterie er med til at bestemme, om du har en god eller dårlige ånde.

Rens din tung dagligt, når du børster tænder. Tungen har en ru overflade, som bakterier, madrester og døde celler opholder sig på, og dette bidrager til den dårlige ånde.

Du kan benytte din almindelige tandbørste til at rense tungen, eller du kan også købe en tungerenser. I dag er mange tandbørster udstyret med en slags tungerenser på tandbørstehovedet, som er ganske udmærket at rense tungen med.

 

3. Hold på spyttet

Dit spyt indeholder bakterier, oxygen og proteiner. Spyttet har mange funktioner, eksempelvis at smøre stemmelæberne, slimhinder, blødgøre føden vi indtager og rense munden.

Når vi sover sænkes en lang række funktioner i kroppen herunder hjertets frekvens, temperaturen og produktionen af spyt. Morgenånde er ikke ensbetydende med sygdomsaktivitet i din mund men kan blot betyde en tom mavesæk, en tør mund og meget andet. Din mund kan også blive tør i løbet af dagen og medføre dårlig ånde. Det kræver en hvis mængde spyt til at rengøre din mund. Det er mundens antibakterie, som både fjerner madrester men også binder sig til bakterierne og synker dem.

Morgenånde afhjælpes bedst ved af børste dine tænder og tunge grundigt. Du kan evt. supplere med mundskyld, men produktet har desværre kun en kortvarig effekt på bekæmpelse af bakterier. Det samme kan sige om mintpastiller eller tyggegummi. Sørg for at indtage rigeligt med væske, så du kan producere tilstrækkeligt med spyt.

 

4. Tyggegummi og pastiller er kun midlertidige

Tyggegummi og pastiller har kun midlertidig effekt på den dårlige ånde og dræber ikke bakterierne. Den dårlige ånde vil altid bryde igennem igen. Er der sukker i tyggegummiet eller pastillen, vil det øge den dårlige ånde, fordi bakterier bruge sukkeret.

Dårlig ånde kan også skyldes en infektioner f.eks. tandkødsbetændelse, bihulebetændelse, diabetes eller noget helt fjerde.

 

5. Kosten betyder noget

Det du spiser har stor indflydelse på, hvordan din ånde lugter. Løg, hvidløg og broccoli giver dårlig ånde, men kød gør rent faktisk også. Selvom du har spist kød og skyllet med vand, forbliver kødrester ved tandkødet og i rummet mellem tænderne, på kroner og plastfyldninger. Bakterierne fortærer kødet og giver dig en stinkende ånde.

Ketose: Er du i stort kulhydratunderskud, vil dit blodsukker falde og kroppen hungrer efter sukker, som giver dårlig ånde.

 

6. Drik masser af vand

Det du drikker har også stor indflydelse på, hvordan din ånde lugter. Syreholdige væsker såsom cola, alkohol eller kaffe frigiver stoffer i din blodbanen, som udløser lugte gennem din ånde. Syrlige drikke sænker pH-værdien i din mund, som betyder bedre vækstforhold for bakterier, og det udløser en ildelugtende tilstand som minder om rådne æg.

Hvis du elsker din morgenkaffe, kan du med et par små tiltag undgå dårlig ånde. Du skal bare rense din mund efter, at du har drukket kaffe. Som tommelfingerregel bør du rense munden med vand efter du har spist eller drukket – det hjælper altid med at fjerne madrester og stabiliserer mundens pH-værdi, og dét forebygger både caries og dårlig ånde.

 

7. Drik grøn te

Ønsker du seriøst ikke at have dårlig ånde, så hjælper grøn te med at holde din ånde frisk, da teen indeholder antibakterielle midler. Drik teen i forbindelse med et måltid eller i løbet af dagen. Du kan øge effekten med en kanelstang i din te. Kanel indeholder en række essentielle olier, som bekæmper dårlig ånde.

Mynte, persille, basilikum, koriander og dild indeholder en række æstetiske olier, når de bliver tygget eller knust, som midlertidigt hjælper den dårlige ånde.

 

8. Spis dig til sød duft

En række madvarer, som dufter godt, vil også få din ånde til at dufte godt. Eksempelvis frugt med et højt indhold af C-vitamin.

Melon, bær og citrusfrugter som appelsiner er spækfyldt med C-vitamin, og det dør mundens bakterier af.

Rå, sprøde grøntsager såsom selleri, gulerødder og æbler er alle sunde tiltag, som giver god ånde. De er fyldt med fibre, der hjælper med at fjerne madrester, stimulerer spyttets pH, og bekæmper bakterierne.

 

9. Drop cigaretterne

Cigaretter indeholder flere tusinde skadelig stoffer, som forårsager infektioner eller sygdomme i munden, øger plak ophobning og udtørrer munden. Tobaksrygning nedsætter blodtilstrømningen og svækker immunforsvaret. Foruden alle de skadelige konsekvenser tobaksrygning har, giver kemikalierne dig en dårlig ånde.

Ønsker du en bedre ånde og er du ryger? Så bør du starte med at lægge smøgerne på hylden.

 

10. Besøg tandlægen

Du følger alle ovennævnte 9 guidelines til punkt og prikke. Skyller munden med vand og spiser et æble efter hvert måltid, men du har stadig en dårlig ånde, som du ikke kan komme af med.

En af de mest almindelige årsager til dårlig ånde er manglende tandlægebesøg. Uanset hvor flittig du er med tandbørsten, og hvor opmærksom du er på din kost, vil du ikke kunne undgå at skulle besøge tandlægen til regelmæssige eftersyn. Manglende tandlægebesøg er et af de mest oversete årsager til dårlige ånde.

Tandbud.dk anbefaler at du en gang om året besøger tandlægen til en undersøgelse. Hvis du skal være ude for, at der er et behandlingsbehov, kan du sørge for at få en lille behandling for et lille behov, i stedet for at gå i det uvidende og ende med et kæmpe behandlingsproblem til en rigtig dyr regning. Hvis du ikke har en tandlæge, så kan du finde en tandlæge her.

Kilde: Discovery, Fit & Health.