10 gode råd om tandbørstning

Det er ikke alle, der er født med et Colgate-smil.

Skrevet d.
Tilbage Næste

Gode råd

Det er ikke alle, der er født med et Colgate-smil, men du kan gøre rigtig meget selv, for at få et sundt, pænt og hvidt smil resten af livet. I sidste uge skrev vi om 10 gode råd mod dårlig ånde og her kommer nu 10 gode råd om tandbørstning, som du bør følge, når du børster tænder.

 

1. Børst tænderne mindst 2 gange dagligt

Det er ikke nok at børste tænderne én gang. Det skyldes, at det nærmest er umuligt at børste dem helt rene på én gang. Desuden vil bakterierne, du i forvejen har i munden, formerer sig, og så vil nye komme til.

 

2. Tidspunkt for tandbørstning

Selve tidspunktet for tandbørstningen er ikke ligeså afgørende som det at få børstet tænderne, men når det er sagt, kan det have en betydning for, hvornår du vælger at børste dine tænder.

En god tommelfingerregel er at børste 2 gange dagligt; morgen og aften. At have faste tandbørsterutiner er den nemmeste måde at få børstet sine tænder hver dag. Det er en god idé at børste tænderne efter et måltid for at fjerne madrester, der sidder fast. Du kan godt børste tænder før et måltid, men så vil bakterier i højere grad kunne fortære de madrester, der vil sidde fast mellem tænderne, end hvis du børster efter måltidet.

OBS: Vent altid med at børste tænder lige efter at have spist eller drukket noget, fordi tændernes naturlige og beskyttende filmlag fra spyttet er fjernet, og der er større risiko for syreskader på tænderne.

 

3. Typen af tandpasta

Der findes ganske mange forskellige mærker af tandpasta på markedet, og de er alle ganske udmærket. Det vigtigste, når du vælger tandpasta er, at det indeholder fluor. Det SKAL indeholde fluor og mængden bør helst være 1450ppm natrumflurid (ppm angiver ”parts per million” af mængden af NaF i tandpastaen.) men 1100 ppm er også acceptabelt. Tandbørstning uden tandpasta eller uden fluor i tandpastaen har ingen nævneværdig effekt på tandsundheden.

Benytter du en tandpasta som indeholder Triclosan, bør du være klar over, at det kan medføre risiko for udvikling af resistente bakterier. Personer med blister i munden, bør ikke bruge tandpasta med natriumlarylsulfat (SLS) som skummemiddel. Zendium er et eksempel på et tandpastamærke, som ikke indeholde SLS.

 

4. Mængden af tandpasta

En god tommelfingerregel er, at smøre tandpasta på tandbørsten svarende til en ært. Det er rigeligt. Hvis man spytter meget ud mens man børster, kan man supplere med lidt mere. Brugen af for meget tandpasta er blot spild af penge.

 

5. Fluorens virkningstid

Det er bedst at lade være med at skylle efter tandbørstning, men bare spytte ud, især hvis man har følsomme tænder. Det er dog de færreste, der ønsker at have tandpasta i munden, så hvis man har haft fluor i munden i længere end 2 minutter, kan man sagtens spytte og skylle efter endt tandbørstning.

 

6. Tandbørsten skal være blød og have tætte børster

Det er forskelligt, hvor hurtigt man slider sin tandbørste, og hvor meget forskellige børster kan holde til. Køb altid så blød en tandbørste som muligt. Den skal passe til din mund, så du kan børste i hele munden, også helt bagom de bagerste visdomstænder både i over og undermunden. En god regel er at skifte sin tandbørste hver 3. måned, eller når hårene begynder at “stritte”.

 

7. Elektriske tandbørster

El-tandbørster er ganske udmærket og kan børste tænderne helt rene. Børsteteknikken er dog ikke helt den samme som med en almindelig tandbørste. Med en el-tandbørste skal du børste tænderne én ad gangen og følge hver enkelt tands bue med børsten. El-tandbørster anbefales til ældre og personer med motorikbesvær.

 

8. Børst systematisk

Uanset hvor du starter og slutter med tandbørstningen, er det eneste der betyder noget; er alle tænder og flader børstet rene? En god børstetaktik er at starte det samme og slutte det samme sted hver gang.

Eksempelvis: Start øverst, i venstre side, helt bagtil på tændernes flade, som vender ud ad. Børster alle tændernes flade fra venstre og hele vejen og i højre side. Herefter indersiden, så tyggefladerne og gentag det samme med tænderne i undermunden.

Børst tandkødsranden grundigt, da det oftest er her, man ikke får børstet rent nok.

Husk: Det vigtigste er ikke hvor, du børster, men at du får børstet alle tænder og flader.

 

9. “Gnubbe”-bevægelse og ikke skue metoden

Hvis du skuer hårdt med tandbørsten, laver du skader på tænder og tandkød. Bevæg børsten i små cirkulære bevægelser, så både tand og tandkød børstes rent.

 

10. Varighed af tandbørstning

Børst i minimum 2 minutter. En god idé er at tage tid, så man ikke børster for hurtigt og derfor ikke rent nok. El-tandbørster har timer, som man kan indstille på eksempelvis 2 minutter, OG at alle tænders flader er børstet. Husk også tyggeflader.

For meget tandbørstning er usundt, da tandbørsten vil lave slibeskader på tænderne.

Brug altid tandtråd efter behov. Det er ikke altid tilstrækkeligt kun at følge ovenstående 10 råd.

Venlig hilsen Kami Ryan :-).