Programmør søges til IT virksomhed i rivende udvikling

Skrevet d.
Tilbage Næste

Tandbud.dk ApS søger en php-udvikler på deltids basis. Det kan være du er studerende og ønsker et studiejob, eller at du blot er interesseret i at arbejde deltid i en virksomhed i stor vækst.

Hvad er Tandbud?

Tandbud hjælper patienter som søger en tandlæge eller patienter som ønsker at skifte tandlæge. Siden 2015 har vi hjulpet over 25,000 patienter med at finde den helt rigtige tandlæge. I dag er vi i daglig kontakt med flere hundrede patienter og finder øjeblikkeligt tandlæger i vores landsdækkende netværk for at skabe ’det perfekte match’.

Vi har fået så mange kunder, at vi skal udvide vores udviklingsafdeling. Arbejdsopgaverne omfatter både ny- og videreudvikling af eksisterende applikationer.

Som udvikler i tandbud.dk får du mulighed for at præge udviklingen, og være med til at bestemme hvilken vej vi skal gå. Vi arbejder efter agile-processer, hvorfor ingen arbejdsdage er ens.

Din profil

Følgende kompetencer vil tælle positivt i vores vurdering:

  • Solid erfaring med PHP
  • Erfaring med OOP og MVC
  • Erfaring og brug med MYSQL
  • Erfaring med CSS og HTML
  • Kendskab til Git

(Det vigtigste er, at du kan php) :)

Ansvar og arbejdsopgaver  

Som udvikler i Tandbud kommer du til at have tæt kontakt med udviklingschefen, hvor du er med til at definere dine arbejdsopgaver, og være med til at præge udviklingen, og den vej der skal følges. Arbejdsopgaverne omfatter både ny- og videreudvikling af eksisterende applikationer.

Vi tilbyder:

  • 10-20 timer ugentligt
  • Mulighed for at arbejde hjemmefra
  • Kreativ arbejdsplads på Frederiksberg
  • Unge og friske kollegaer som samtidig er super dedikerede og ambitiøse

Kontakt

Hvis det lyder interessant, så send en kort ansøgning samt CV til blerim@tandbud.dk.
Ansættelser vil foregå løbende.

Ved spørgsmål, så send en mail til blerim@tandbud.dk eller ring på 42 21 24 94.