Akut tandpine, gode råd og hvad kan du selv gøre?

Skrevet d.
Tilbage Næste

Hvis du har akut brug for en tandlæge uden for klinikkernes åbningstid, kan du altid kontakte Tandlægevagten på www.tandvagt.dk. De er beliggende tæt ved Østerport Station.

Hvad kan jeg gøre ved tandpine?
Hvis der opstår tandpine og du ikke har mulighed for at tage til tandlægen, er der her en række råd du kan følge, for at afhjælpe problemet midlertidigt.

Tag almindelig håndkøbsmedicin
Håndkøbsmedicin som Ipren/Ibuprofen, kan være gode til at tage meget af smerten. Panodiler og Pamol kan også afhjælpe.
Hvis du tager Ibuprofen, anbefales det at tage 3 stk á 200 mg og det kan gøres op til 3 gange dagligt. Ved Panodiler/Pamol, skal du tage 2 stk á 500 mg, dette kan også gentages op til 3 gange dagligt.
Hvis der er hævelse i tandkødet eller tanden er øm efter et tryk/traume, kan der ringes til lægevagten, som kan udskrive en recept på antibiotika, hvilket kan hentes på et apotek/døgnapotek.

Knækket tand
Har du knækket en tand, kan de skarpe kanter ved bruddet være til stor gene for munden og især tungen. Her kan der bruges en neglefil til at afrunde de skarpe kanter, så de ikke skærer i tungen/munden. Derudover kan man på flere apoteker købe et tandkit, med en midlertidig fyldningsmateriale i. Hvis du bruger midlertidig fyldningsmateriale, skal du huske at tygge sammen, inden det hærder. Ellers kan du risikere at fyldningen bliver for høj.

Hvis du oplever smerte efter at din tand er blevet fjernet, kan det skyldes enten at der ikke har dannet sige en sårskorpe eller at knoglen er blottet. Her kan det hjælpe at tage gaze og dyppe det i nellikeolie og sætte det på hullet, hvor tanden er blevet fjernet. Det er en god måde at tage de værste smerter på, men må ikke bruges for meget, da den samtidig dæmper selve helingsprocessen.

Får du ondt i tænderne, er det fordi at der er noget i vejen med dine tænder. Ovenstående råd kan bruges til at dulme smerten, men de vil ikke løse problemet. Derfor anbefaler vi altid at tage til tandlægen for at få undersøgt hvad det er, der volder smerte. Hvis du ikke har en tandlæge, så klik her for at finde en tandlæge nær dig.